Søg
Close this search box.

Om Elwis Lighting

Elwis er en gammel og traditionsbunden virksomhed med stærke rødder i det danske såvel som det internationale erhvervsliv. Igennem flere årtier har vi været den stolte innovatør og leverandør af lommelygter, pandelamper og arbejdslys til industrien.

Vi er så privilegerede at vi, qua vores mangeårige brancheerfaring, nyder stor anerkendelse hos vores kunder og forhandlere, og deri ligger der naturligvis et ansvar for at sikre en lind strøm af produkter af højeste kvalitet.

Det er et ansvar vi hos Elwis nyder at leve op til, og vi stiler altid efter at skabe innovative og bæredygtige løsninger, der matcher de forskellige markeders behov for funktionalitet, alsidighed og ydeevne.

Hvorfor Elwis

Vi er eksperter i udvikling af arbejdslys, lyssætning og funktionelle løsningsmuligheder.

Vi har mere end 65 års erfaring indenfor udvikling af SMD, COB og LED løsninger.

Vi har et særdeles solidt fundament samt vidensgrundlag, der giver os en unik position som en af de absolutte firstmovers i branchen. 

Det er vores mission at bruge vores mangeårige erfaring til at facilitere en kontinuerlig udviklingsproces, der er med til at højne kvaliteten af vores produkter, og sideløbende reducere vores Co2 aftryk.

Vi bestræber os løbende på at producere mere klimavenlige produkter, eksempelvis genopladelige, hvor brugen af tørcellebatterier kan begrænses.

Enlighten|Envision|Enable

Hos Elwis er det vores mål at optimere og fremme brugeroplevelsen, ved at levere et skræddersyet udvalg af produkter, til ethvert behov.

Vi har et varieret udvalg af unikke produkter, til professionelle såvel som udendørsentusiaster.

Eksempelvis kan vi fremhæve vores pro-serie produktlinje. Her er de forskellige produkter fremstillet til at opfylde de mange behov som er gældende for professionelle, såsom kvalitativ belysning, lygter og lamper der er genopladelige og/eller drives af tørcelle-batterier; samt modeller med uv-belysning.

Disse er alle en del af de mulige arbejdslys-løsninger, som vi hos Elwis tilbyder, det er Elwis Enlighten.

Hver gang vi fremstiller et produkt, visualiserer vi, hvordan det vil gavne brugeren. Eksempelvis benytter vi løbende materialer der er bæredygtige, såsom FSC-pap.

Under selve innovationsprocessen af produkter, går vi kritisk til værks og stræber for at forbedre anvendelsesmulighederne, det er Elwis Envision.

Anvendelighed er nøglen i enhver fase af vores udviklingsproces. Hvor det at kende vores publikum er en vigtig faktor i alle aspekter af at kunne ”aktivere” vores kunder.

Vi søger altid med lys og lygte at forstå og lære mere om vores forskellige kunder, deres arbejde, behov og evne til at udføre deres job.

Ved at gøre dette, er vi løbende i stand til at leve den bedst mulig rådgivning, sparring, assistance og produktanbefalinger. Det er Elwis Enable.

Elwis Outdoor Univers

Hos Elwis er vi stolte af at kreere og innovere udstyr, der er velegnet til enhver aktivitet.

Vi designer og producerer vores produkter med absolut omhu og hensyn til dem, der søger eventyr eller ønsker at skubbe sig selv for at nå endnu længere.

Vi har siden 1953 været førende indenfor design og produktion af lys til professionelle, men i takt med at outdoormiljøet har udviklet den aktive livsstil, har vi løbende fokuseret på at tilpasse vores produkter til netop det segment.

Med andre ord, så er Elwis produkter til jer der hvis passion er at finde i naturen, uanset om det er i sport, til jagt eller friluftsliv generelt, så har vi en løsning der matcher. 

Elwis produkter er robuste, effektive, holdbare og skræddersyede med vore kunders behov in mente.

Kvalitetslys til Professionelle

Gode resultater kræver godt udstyr, de er gældende i enhver professionel sammenhæng. Succes kræver dedikation, og hos Elwis er vi 100% dedikerede til at producere og levere udstyr til professionelle, af ypperste kvalitet.

Alle Elwis arbejdslamper, lommelygter og pandelamper er bygget af slidstærke og hårdføre materialer, så de uden problemer kan være behjælpelige i et krævende arbejdsmiljø. 

Vores belysningsløsninger er de ideelle følgesvende til alle dem der har brug for solide og praktiske løsninger.

Hvis man eksempelvis arbejder på en byggeplads, kan der være behov for at inspicere enhver detalje, og med vores produkter ved hånden, kan risikoen for fejl reduceres radikalt. 

Miljø og Produktion

Hos Elwis skaber vi kvalitative designs, hvor af en stor del produceres in-house, da det er essentielt at vores produkter har et dansk islæt, der afspejler vores historie, ambitioner og generelle standard.

Vi benytter udelukkende de bedste kvalitetskomponenter fra A-Z i vores produktion, hvor holdbarhed og funktionalitet altid er in mente, når nye produkter bliver fremstillet.

Vi stræber altid proaktivt efter at sikre en så bæredygtig produktion som overhovedet muligt.

Elwis Historie

  • Elwis grundlægges i 1938 da Mogens Wilsbech og Peter Jakob Stubbæk stiftede virksomheden Elwis. Selve navnets oprindelse stammer fra en sammensætning af stifternes efternavne WI og S, hvor EL delen kommer af ordet ”elektrisk”.
 
  • I 1953 formår Mogens Wilsbech at fremstille verdens allerførste funktionelle fluorescerende håndlampe.
 
  • I 1965 indgår Elwis et samarbejde Dana Corporation fra USA, og ved hjælp af Danas unikke maskineri, formår Elwis at innovere sine produkter yderligere, samt cementere sin status blandt de førende i branchen.
 
  • I 1985 raserer en påsat brand virksomhedens lokaler på Sandtoften i Gentofte, der brænder ned til grunden. Skaderne var enorme, med materielle skader for omtrent 10 millioner kroner. Efterfølgende blev fabrikken genopført på ny, og det er de selvsamme lokaler der i dag danner ramme om firmaets hovedsæde i Gentofte.
 
  • Lighting divisionen etableres i 2001. Lighting bliver etableret som en selvstændig division, med henblik på at arbejde målrettet med fremstillingen og salg af COB, SMD og LED lamper. Virksomheden har siden 2003 været drevet af Peter Lottrup.
 
  • Peters far og forgænger Ole Lottrup stiftede i 1986 virksomheden Elwis Royal, der er søstervirksomhed til Lighting, og han sagde dengang ”Vore produkter er en kombination af løsninger, hvor menneskelig innovation og teknologisk præcision går op i en højere enhed”.
 
  • Netop elementerne innovation og teknologisk præcision, er i højsædet den dag i dag, hvor vi hver dag gør vores ypperste for at leve op til den arv og identitet, der var Oles vision.

Følg os på de sociale medier

Sign up til vores nyhedsbrev og bliv en del af Elwis' lysende univers

Har du et Elwis produkt?

Skriv gerne en anmeldelse af det på Google – Det sætter vi pris på!